I forbindelse med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er det i grundskolen obligatorisk at undervise i arbejdsmiljø og undervisningsmiljø på alle klassetrin. Her kan emnet integreres i den almindelige undervisning eller indgå som tema i de forskellige fag. Man kan også arbejde tværfagligt og tematisk med emnet.
Arbejdsmiljøundervisning har til formål at give eleverne viden om og holdninger til arbejdsmiljø, som de kan drage nytte af, mens de er i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarket.
For at inspirere og kvalificere lærerne til god arbejdsmiljøundervisning og gøre dem bekendte med de forskellige undervisningsmaterialer tilbyder UU Vestsjælland i skoleåret 2008/09 to kurser i arbejdsmiljøundervisning.
Kursus 1 henvender sig til undervisere i 0. - 3. klasse.
Kursus 2 henvender sig til undervisere i 7. - 10. klasse.
Underviser på begge kurser er Susanne Ulk, udviklingskonsulent, Arbejdsmiljøsekretariatet.
Du kan læse meget mere om de to kurser her.
Kursusfolderen ligger også ude på skolerne.
Tilmeldingsblanket til kurserne kan du hente her. Når du har udfyldt din tilmeldingsblanket skal du maile den til uu@uuvestsjaelland.dk