I 9. klasse skal du vælge, om du vil begynde på en ungdomsuddannelse, et 10. klasse-forløb, eller et andet afklaringsforløb, der kan gøre dig klar til en ungdomsuddannelse.
Den 1. marts skal skolen sende din ansøgning med din elev- og uddannelsesplan til den uddannelsesinstitution eller den skole, du helst vil begynde på efter 9. klasse.
Den modtagende uddannelsesinstitution eller 10. klasse-skole skal bruge din uddannelsesplan til at tilrettelægge dit uddannelsesforløb.
I 9. klasse er der forskellige muligheder for at komme i erhvervspraktik. Det kan du læse mere om her.
Hvis skolen og uddannelsesvejlederen bliver enige med dig og dine forældre om, at du har brug for et brobygningsforløb til en ungdomsuddannelse, kan du komme i brobygning i 9. klasse. Det kan du læse mere om her.
Hvis du føler, du har behov for voksenstøtte i overgangen til en ungdomsuddannelse, kan du få tilknyttet en mentor i slutningen af 9. klasse, hvis dine forældre og skolen er enige om, at det er en god ide.