I 7. klasse skal du til at lære om uddannelsessystemet, så du forberedes til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
Skolen skal i 7. klasse undervise dig i UEA, som betyder uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Det kan for eksempel være undervisning om arbejdsmiljø. Det kan også være, at du og din klasse tager på virksomhedsbesøg for at se, hvordan en virksomhed fungerer.
Hvis du selv vil begynde at undersøge lidt om uddannelser, kan du klikke på "Uddannelsessystemet" eller "Uddannelsessteder" til højre her på siden.
Du kan også gå ind på www.ug.dk, hvor du kan læse om alle uddannelsesmuligheder i Danmark og i udlandet.
Her kan du ligeledes få inspiration gennem jobkompasset, karrierekompasset og jobcity.
Med dit UNI-C Login kan du på www.minfremtid.dk, læse mere om uddannelser og job. Du kan også undersøge, hvilke typer uddannelser der passer til dig ved at arbejde med programerne "Spor" eller "Selekt".