Uddannelsesplan

Hvorfor en uddannelsesplan?

  • Uddannelsesplanen giver dig overblik over dit mål, og hvordan du når det. 
  •  Uddannelsesplanen hjælper dig med at holde fast i dit mål.
  • Hvis du har særlige behov for hjælp eller støtte i ungdomsuddannelsen, skal det stå i uddannelsesplanen.
  • Du kan bruge en uddannelsesplan, når du søger ind på en uddannelse.

Hvad siger loven?

Alle 15-17-årige unge skal være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. (Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet: BEK nr 837 af 30/06/2014).

Manglende overholdelse af uddannelsesplanen kan medføre, at retten til ungeydelsen bortfalder. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan.

Det er kommunalbestyrelsen, der igennem Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for at hjælpe de unge og deres forældre med at lave en uddannelsesplan og justere den, når der er behov for det.

Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for at fritage de unge for pligten til at følge en uddannelsesplan, når de på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemstillinger ikke har mulighed for at gennemføre en uddannelse, passe et arbejde eller indgå i andre af de aktiviteter, der normalt kan indgå i en uddannelsesplan.

Læs mere om reglerne om uddannelsespligt, beskæftigelse mv. her.


Hvad er en uddannelsesplan?

Uddannelsesplanen er en plan, som indeholder:

  • Hvad du har lavet indtil nu
  • Dit mål og dine eventuelle delmål
  • Hvad du skal gøre for at nå dit mål og dine delmål
  • Eventuelle behov for hjælpemidler/særlig støtte
  • Tidsfrister
  • Måske også en målgruppevurdering til produktionsskole, hvis du ønsker det

Læs denne vejledning før du går i gang med din uddannelsesplan.

 
Hvordan får du en uddannelsesplan?

Ved hjælp af en vejledningssamtale med din uddannelsesvejleder!

Brug "Find din vejleder" og find ud af, hvem din uddannelsesvejleder er. 


Hvad nu hvis

  • du skifter mening om dit mål? Så ændrer vi din uddannelsesplan
  • du har særlige behov for hjælp og støtte under uddannelsen? Så skriver vi det ind i uddannelsesplanen, som skal vedlægges din tilmelding til uddannelsen
  • du ønsker en uddannelsesplan? Så kontakt din uddannelsesvejleder.