Børn og Unge

Er du klar over, at der findes cirka 2000 forskellige job og uddannelser at vælge mellem i Danmark? Det er faktisk temmelig mange, og derfor kan det være rart at vide, hvor og hvordan du kan få hjælp og vejledning til at finde frem til måske lige den uddannelse, som passer til dig og dine ønsker.

I UU Vestsjælland har vi netop til opgave at hjælpe alle - der har brug for det - lige fra du går i 7. klasse, og indtil du fylder 25 år med at finde rundt i junglen af forskellige uddannelser. Vi vil blandt andet hjælpe dig til at få en uddannelse, som kan blive din adgangsbillet til et job.

Der skal træffes mange valg undervejs, og selvom du måske ikke får din drømmeuddannelse lige med det samme, skal du ikke fortvivle. I dag er der uddannelser, der passer til næsten alle, og der er mange muligheder for at skifte og overføre fag fra uddannelse til uddannelse. Det absolut vigtigste er, at du begynder på en uddannelse.

I menuen til venstre kan du finde de fleste af de oplysninger, du skal bruge i forbindelse med din afklaring af uddannelsesvalg.

UU Vestsjælland ønsker dig held og lykke på din vej ind i uddannelsessystemet.